Om New Forest racen. 

                               

                                

         

                                                                                                                 

Historie:

 

New Forest ponyen kommer fra skoven New Forest, som ligger i Hampshire på den Engelske sydkyst.

 

Området strækker sig over 36.000 hektar. Her lever de stadig, som de har gjort det de sidste flere hundrede år. Fuldblod og araberhingste blev undertiden sat ud i området for at højne standarten, og for at få dem lidt højere. I 1891 blev New Forest ponyen grundlagt, og fra da af brugte man kun gode hingste. I 1906 startede man med at registrere hopper og ung ponyer.

 

Den første stambog kom i 1910. Indtil midten af 1930 brugte man hingste fra Exmoor og Welsh Mountain.

 

Fra 1935 har stambogen været lukket og kun renracede dyr er optaget. 

 

 

                                                                                  

 

           

 

                                                                    

Avlsmål:

 

New Forest ponyen ønskes harmonisk og velproportioneret. Elegance i kombination med et godt ponypræg, giver New Forest ponyen stor udstråling. Den er fra naturens side  robust og stærk.

 

Målet er et eksteriør og fundament, der giver grundlag for optimalt  holdbarhed og bevægelse. New Forest ponyen skal være velrejst, med et godt sadelleje, korrekte ledvinkler og smidig taktfast bevægelser. Hvilket giver det bedst tænkelige grundlag for ridning og kørsel, til såvel fritids- som konkurrencebrug.

 

Temperamentet hos ponyerne er altafgørende, de ønskes føjelige og nervefaste, så de let og sikkert kan håndteres af børn.

 

Samtidig er det vigtigt, at de har arbejdslyst, mod og vilje til at udføre mere krævende opgaver.

 

 

        

  

        

   

 

 

 

 

                                  

Tilbage til start