Lidt om os og vores New Forest ponyer.

 

 

 

Vi bor på Vestsjælland, i byen Svebølle mellem Kalundborg og Holbæk.                                                                    

Vi er et mindre stutteri der har avlet og opdrættet New Forest i de sidste 1998.

Tidligere har vi haft med heste at gøre i mange år. .                                                                                                               

                                                                                                                               

 

 

Vores mål er at opdrætte, velgående ponyer af god kvalitet, med et godt fundament og eksteriør, samtidig skal de være tillidsfulde, omgængelige og have et godt temperament, så de kan bruges både af børn og voksne. Desuden skal de være velegnede til fritid, konkurrence og avl. Der ud over gør vi meget for at have nogle gode oplevelser med vores dyr.

Vi startede med New Forest i Februar 1998. Der købte vi vores første New Forest hoppe. Det var lidt tilfældigt at valget gik på en New Forest.

Vi havde gået og ledt efter en passende pony til vores børn, da en af Kurts kollegaer havde en brun hoppe til salg, som svarede til det vi ønskede. Vi slog til og købte Elmholts Barbeth NF 1494. Hvad vi aldrig har fortrudt. Det er alle tiders race for både børn og voksne.             

 

Hun er nu blevet stammoderen til det vi i dag har. Og samtidig skyld i, at vi også har fået hingsten, Elmholts Raket NFHR 113. Efter Pedro NFHRE 104

Da vi ønskede Barbeth ifolet med Pedro, sendte vi hende en tur over til stutteri Elmholt hos Hilda og Niels Erik Nielsen. Da hun havde været der et stykke tid og vi alligevel var på ferie i Jylland, måtte vi da lige indenom og se til hende. Og samtidig se alle Hilda og Niels Eriks dejlige heste.

På en eng, hvor der gik ca. ti. 1 og 2 års plage, faldt vi bare pladask for Raket, eller snare, han faldt for os, han fulgte os i hvert fald og vrinskede efter os da vi gik.                                                                                     

Så resultatet blev, at vi måtte have ham med hjem også.

På det tidspunkt havde vi ikke regnet med at han ville blive til det han er i dag. Men det er en meget stor oplevelse og en dejlig fornemmelse at stå med en fløjhingst, både til 3. og 5 års kåringen. Og endnu bedre med årets hingst 2003.

Det kræver et stort arbejde, og meget af vores fritid går med ponyerne. Vi har dog haft professionel hjælp til klargøring af kåring og tilridning. Af Lene Bæk, stutteri Bæk. Vi har stadig et godt samarbejde med Lene, til hjælpe med det sidste tilridning af vores plage.

                                                                                                            

 

Vi deltagere i kåringer, dyrskuer, føl og plageskuer, samt både dressur og spring stævner.

Vi har snart selv fået en del føl efter Raket. Alle med hans rolige sind og dejlige   temperament.

De er rigtig dejlige og nemme at have med at gøre, samarbejdsvillige og meget lærenemme. Nøjagtig som deres far. Samtidig har de fået rigtig gode resultater ved føl og plageskuer. Med 23 points og ærespræmie.

I 2003 blev Højvangs Selina nr. 2. ved konkurrence om skuets bedste føl, blandt alle racer og i 2005 fik Højvangs Nero en delt 2. plads ved skuets bedste føl, også mellem alle racer.

 

  Sommeren 2006 stillede Rakets første 3 års hoppe til kåring. Højvangs Selina.

  Hun blev kåret i 1. klasse. Siden er der flere der er kåret i 1.kasse og 2. A

  Vi viser meget gerne vores ponyer frem. Eller fortæller om dem.

  Så ring eller skriv, hvis der er noget vi kan hjælpe med.

 

 

    

 

Tilbage til start